Kundeservice

+45 3841 0344
Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
  • Gratis og uforpligtendeDet er 100% gratis og uforpligtende at bestille tilbud
  • Professionel dansk serviceVi matcher dig professionelt med relevante flyttefirmaer
  • Kun godkendte flyttefirmaerVi stiller høje kvalitetskrav til de flyttefirmaer vi samarbejder med
Så nemt er det...
1

Bestil tilbud

Benyt formularen til at beskrive din flytning.
2

Match

Vi matcher din beskrivelse med relevante flyttefirmaer.
3

Modtag tilbud

Du modtager tilbud fra op til seks forskellige flyttefirmaer - og kan vælge det bedste.

Collage USA

Info om at flytte til USA

Rigtig mange mennesker går med seriøse overvejelser om at flytte til USA, men som de fleste mennesker ved, er det svært at få lov til at flytte til USA. Det skyldes, at du ikke kan få indrejse i USA uden tilladelse fra de amerikanske myndigheder i form af fx et visum eller et såkaldt Green Card, som svarer til en permanent opholds- og arbejdstilladelse. Det er dog mere eller mindre umuligt at få et Green Card til USA, hvis du blandt andet ikke har familie eller arbejde i USA, inden du skal flytte til landet.

Hvis du skal flytte til USA og skal arbejde derovre i en enten kortere eller længere periode, skal du søge om et ikke-immigrantvisum. Det gælder i øvrigt også, hvis du flytter til USA for at studere. Et ikke-immigrantvisum gælder for et midlertidigt ophold i USA, og du skal derfor oftest have forlænget dit visum, inden der er gået 2 år.

Skal du flytte til USA, skal du forvente en meget lang og kompliceret proces med store mængder data og dokumenter frem og tilbage, når du skal ansøge om visum til USA. Derudover skal du være forberedt på, at du undervejs i processen også vil blive inviteret til interview på den amerikanske ambassade i København, hvor du også vil få taget elektroniske fingeraftryk. På ambassaden vil du blive mødt med spørgsmål om blandt andet formålet med dit ophold i USA. Dette er en måde, hvorpå den amerikanske embedsmand vil forsøge at klarlægge, om du eksempelvis har tænkt dig at forlade USA igen.

Lykkedes det for dig at få et visum, så du kan flytte til USA, skal du være opmærksom på, at dette ikke er en endelig garanti for din endelige indrejse i USA. Det kan virke grotesk, men et visum indikerer faktisk kun, at en amerikansk embedsmand har vurderet, at du er berettiget til at ansøge om indrejse til USA. Det er det amerikanske Ministerium for National Sikkerhed i indrejseterminalen i USA, der har myndighed til at afgøre, om du må komme ind i USA eller ej, mens det er de amerikanske Told- og Grænsekontrolmyndigheder, der holder styr med varigheden af dit ophold. Har du dit visum på plads og ellers overholder de regler, der forbundet med indrejsen til USA, burde din endelige indrejse i USA ikke være noget problem.

Det kan imidlertid være en jungle at finde rundt i de amerikanske regler for visum. Skal du flytte til USA, kan du derfor med fordel søge rådgivning hos eksperter, der kan hjælpe dig med at indhente og udfylde de fornødne tilladelser, så du kan flytte til USA. Professionel rådgivning vil i de fleste tilfælde virkelig være værd at bruge penge på.

Du kan læse mere om de forskellige typer af visa, som du kan ansøge om, når du vil flytte til USA: Visum til USA.

Hvad koster det at flytte til USA?

Jo længere du skal flytte væk, desto flere ting er der, som du skal have styr på. Når du skal flytte til USA, skal du derfor planlægge din flytning i rigtig god tid. Det er naivt at tro, at en flytning til USA er let og lige kan klares i farten. Der er nemlig en lang række praktiske ting, som du skal have styr på, inden du kan flytte til USA. Udover, at du skal søge om visum eller Green Card, skal du også finde et internationalt flyttefirma, der dels kan håndtere de regler, der forbundet med en flytning til USA, dels få flyttet dine ejendele sikkert til USA. Når du har fundet det rigtige flyttefirma, kan du trygt lade flyttefirmaet stå for formaliteter som fx told, forsikring, og hvad der ellers er uundgåeligt forbundet med en flytning til USA. Det kan give dig ro i sindet, så du kan nøjes med at koncentrere dig om din egen transport, og hvad du ellers mangler, inden du er klar til din flytning til USA.

Skal du flytte til USA, skal du derfor forvente, at din flytning vil være markant dyrere, end hvis du skal have flyttet dine ting til fx Europa. Det skyldes, at en flytning til USA oftest indebærer, at dine ejendele skal shippes med en container. Som tommelfingerregel kan du forvente, at du kan have det, der svarer til en ca. 100 kvm stor lejlighed i en container på ca. 25 m3. Afhængigt af flyttefirma kan din flytning også foregå med fly. Rent økonomisk vil det dog bedst kunne betale sig at få shippet dine ejendele til USA.

Det er imidlertid svært at give en standardpris for din flytning til USA, da denne blandt andet vil afhænge af omfanget af din flytning, og hvor du skal have flyttet dine ting hen i USA. Desuden vil forsikringer også have indflydelse på den endelige pris.

Hvis du kender andre, der skal flytte til USA samtidig med dig, kan du eventuel overveje at dele container med dem. Det er en nem måde at reducere prisen på samtidig med, at du får udnyttet pladsen optimalt i containeren. Når du skal have shippet dine ejendele til USA, skal du forvente en transporttid på 3-4 uger, inden dine ejendele ankommer til USA.

Det kan være svært at danne sig et overblik over markedet med flyttefirmaer, der er kompetente og i stand til at håndtere en sådan flytning til USA. Hvis du har brug for hjælp til at undersøge markedet, kan du udfylde kontaktformularen her på siden, og du vil modtage tilbud fra op til fire flyttefirmaer, der kan flytte dine ejendele sikkert til USA.

Læs mere: Flyttefirma til udlandet

Gode råd hvis du vil flytte til USA

  • Når du skal flytte til USA, skal du huske at melde flytning i Danmark, så du bliver registreret som udrejst i det danske folkeregister.
  • Du skal søge om visum eller Green Card, hvis du vil flytte til USA og bo der i en længere periode. Dit visum skal forlænges inden for 1-2 år.
  • Når du skal flytte til USA, kan det såkaldte Visa Waiver-program give dig ret til at opholde dig i USA i op til 90 dage uden et visum - hvis du vel at mærke bliver godkendt. Du kan dog ikke bruge denne rettighed, hvis du skal bo og arbejde i USA. Visa Waiver-programmet kan du KUN bruge, hvis din indrejse sker i forbindelse med ferie eller forretningsrejse. Til gengæld kan du bruge denne tilladelse til indrejse i USA, hvis du først vil "sondere terrænet", inden du tager det endelige skridt og flytter til USA.
  • Når du bliver indkaldt til samtale på den amerikanske ambassade i forbindelse med din ansøgning om visum, skal du huske de fornødne dokumenter og formularer, så du ikke går forgæves.
  • Udløbsdatoen på dit visum til USA er den sidste dag, som du kan flytte til USA. Hvor længe dit midlertidige ophold i USA varer, afgør de amerikanske myndigheder.
  • Når du er flyttet til USA, skal du have en Health Insurance, så du er forsikret i USA, hvis du skulle komme ud for eventuel sygdom. Prisen for en Health Insurance varierer fra 50-500 dollars pr. måned. Du bør derfor rådføre dig med en forsikringsmægler, inden du tegner din Health Insurance, så du sikrer, at du er ordentligt dækket og får det, som du har brug for.

Lokale forhold

USA er et kæmpestort land med ca. 300 mio. indbyggere. Landet er inddelt i 50 stater, og derfor vil de lokale forhold variere fra stat til stat. Pga. USA's enorme størrelse vil du blandt andet kunne opleve alle typer vejr lige fra varm sommer til iskold vinter. Derudover vil du også kunne opleve forskellige tidszoner alt efter, hvor du befinder dig henne i USA. USA er nemlig inddelt i 6 forskellige tidszoner.

I forhold til Danmark vil du i USA opleve, at der er et markant lavere prisniveau på ting som fx tøj, mad og biler.

Bestil tilbud på at flytte til USA

Skal du flytte til USA, kan vi hjælpe dig med at indhente tilbud på op til fire forskellige flyttefirmaer, der har den fornødne ekspertise til at flytte dine ejendele til USA. Det eneste, du skal gøre er at udfylde kontaktformularen her på siden. Det er gratis og uforpligtende for dig, og du vælger selv det tilbud, der passer bedst til dine behov.