Kundeservice

+45 3841 0344
Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
  • Gratis og uforpligtendeDet er 100% gratis og uforpligtende at bestille tilbud
  • Professionel dansk serviceVi matcher dig professionelt med relevante flyttefirmaer
  • Kun godkendte flyttefirmaerVi stiller høje kvalitetskrav til de flyttefirmaer vi samarbejder med
Så nemt er det...
1

Bestil tilbud

Benyt formularen til at beskrive din flytning.
2

Match

Vi matcher din beskrivelse med relevante flyttefirmaer.
3

Modtag tilbud

Du modtager tilbud fra op til seks forskellige flyttefirmaer - og kan vælge det bedste.

Collage Scweiz

Info om at flytte til Schweiz

Hvis du overvejer at flytte til Schweiz, skal du være opmærksom på, at Schweiz er lidt kompliceret at flytte til. Årsagen hertil er, at Schweiz ikke er officielt EU-medlemsland og således har kvoter for, hvor mange udlændinge, der må flytte til landet. Umiddelbart kan dette virke lidt ekstremt, men Schweiz har faktisk indgået en række aftaler med EU, der til en vis grad sidestiller landet med ethvert andet medlemsland af EU. Der er således aftaler om fri bevægelighed for personer mellem EU og Schweiz. Helt konkret betyder det, at du uden problemer kan rejse til og opholde dig i Schweiz i op til tre måneder, inden du vil blive mødt med krav om opholds- og arbejdstilladelse. Du skal dog være opmærksom på, at Schweiz ved valget den 9. februar 2014 stemte for et lovforslag for at begrænse indvandringen af EU-borgere. Hvilke konkrete konsekvenser dette kan have for din flytning til Schweiz er stadig uvist.

Hvad koster det at flytte til Schweiz?

Der kan være rigtig mange gode grunde til at flytte til Schweiz. Måske er du blevet headhuntet af en af de store internationale virksomheder og organisationer, som har hovedsæde i større byer som Genéve, Basel eller Bern. Det kan også være, at du bare har lyst til at skifte din hverdag ud med en ny i Schweiz. Lige meget hvad din grund er til, at du står overfor en flytning til Schweiz, er der mange praktiske ting, som du skal styr på, inden du kan flytte til Schweiz.

Du skal eksempelvis finde et kompetent, internationalt flyttefirma, der har ekspertise til at flytte din ejendele godt og sikkert fra Danmark til Schweiz. Et internationalt flyttefirma kan ligeledes stå for at afklare formaliteter vedrørende told, eventuelle regulativer, vejskatter, forsikringer og hvad der ellers kan være forbundet med din flytning til Schweiz. På den måde kan du koncentrere dig om nogle af de mange andre ting, der ligger forud for en flytning til Schweiz såsom eksempelvis at finde en fast bopæl, melde dig ud af det danske CPR-register og afklare dine skatteforhold i Danmark. Planlæg derfor din flytning til Schweiz i god tid.

Hvis du ønsker at flytte til Schweiz, vil flere faktorer påvirke prisen på din flytning. Blandt andet vil prisen afhænge af hvor i Schweiz, du flytter hen. Prisen vil også variere alt efter omfanget af din flytning og de krav, som du stiller til flytningen. Det kan være, at du vil betale dig fra det hele og dermed lade flyttefirmaet stå for både at pakke dine ting ned og flytte dem til Schweiz. Det kan også være, at du selv pakker dine ejendele ned, og flyttefirmaet derfor kun skal flytte dine ejendele. Det er derfor svært at komme med en samlet pris for din flytning til Schweiz.

Hvis du har brug for at danne dig et overblik over det generelle prisniveau for en flytning til Schweiz, kan du udfylde kontaktformularen her på siden. Herefter vil du modtage uforpligtende tilbud fra op til fire forskellige flyttefirmaer, der har den fornødne ekspertise til at flytte dine ejendele sikkert til Schweiz.

Gode råd hvis du vil flytte til Schweiz

  • Skal du opholde dig i Schweiz i en længere periode, skal du huske at registrere dig som udrejst i det danske folkeregister.
  • Du skal søge om arbejds- og opholdstilladelse, når du flytter til Schweiz og skal opholde dig der i mere end tre måneder.
  • En fast bopælsadresse er forudsætning for, at du kan søge om opholds- og arbejdstilladelse i Schweiz.
  • Når du søger om opholds- og arbejdstilladelse i Schweiz, skal du forvente en behandlingstid på ca. 2-3 uger.
  • Når du flytter til Schweiz, er du ikke længere omfattet af dansk social sikring, derimod er du i Schweiz forpligtet til at tegne en sygeforsikring med grunddækning, så du kan blive behandlet for eventuel sygdom.
  • Når du er flyttet til Schweiz, er du desuden forpligtet til at betale til sociale forsikringer såsom arbejdsløshedsforsikring. Det sker over lønnen, hvor både du og din arbejdsgiver betaler en procentsats hver.
  • Flytter du internt i Schweiz, skal du være opmærksom på, at du både skal betale for at afmelde dig og for at blive registreret i en kanton (Schweiz' svar på en region).

Lokale forhold

Der bor ca. 8 mio. mennesker i Schweiz. Heraf er ca. 23 % udlændinge, der bor fast i Schweiz. Du vil derfor opleve, at der i de schweiziske storbyer såsom Bern, Zürich og Genéve er en form for multikulturalitet, der dels afspejles i forskellige sprog og folkefærd. Årsagen til dette er, at mange store internationale virksomheder og organisationer såsom FN, verdenssundhedsorganisationen, WHO, og WTO - World Trade Organisationen har deres hovedsæde i Schweiz. Du har derfor også god mulighed for at komme til Schweiz for at bo og arbejde gennem en ansættelse i én af disse store organisationer eller virksomheder. Den ugentlige arbejdstid i Schweiz ligger almindeligvis mellem 41 og 44 timer.

De fleste mennesker forbinder Schweiz med bjergkæder, hvilket giver dig gode muligheder for at dyrke skisport i vintersæsonen. Derudover kan du i sommerhalvåret også opleve et dejligt middelhavsklima i det sydlige Schweiz.

I Schweiz er der generelt en høj levestandard og lav arbejdsløshed. Derudover er der også et fornuftigt lønniveau i Schweiz og et lavt skatteniveau. Dette gør landet attraktivt for tilflyttere. De enkelte kantoner kan fastsætte deres egne skatteregler, og du kan derfor opleve, at der kan være varierende skatteforhold fra kanton til kanton. Desuden er der i hvert enkelt kanton mulighed for at forhandle en årlig skattebetaling, som ikke vedrører din indkomst, men derimod udelukkende dine leveomkostninger og familieforhold. Det kan være en lukrativ skatteordning, hvilket også er en af grundene til, at mange berømtheder vælger at flytte til lige netop Schweiz.

Alt afhængigt af hvor du skal flytte hen i Schweiz, skal du være opmærksom på, at der både vil være sproglige og kulturelle forskelle. Det skyldes, at Schweiz er delt op i forskellige sprogområder. Tager du til Nordschweiz, vil du således opleve, at der bliver talt tysk, mens der i det sydlige Schweiz tales italiensk og fransk i den vestlige del af Schweiz. De fleste schweizere taler mindst to af de officielle sprog. Det kan derfor være en stor fordel at lære tysk, fransk eller italiensk, inden du flytter til Schweiz - afhængigt af hvor i Schweiz, du flytter hen.

Når du flytter til Schweiz med små børn eller forventer familieforøgelse med din partner, skal du være opmærksom på, at det er småt med institutionspladser til små børn. Det er derfor, at de schweiziske mødre oftest selv står for børnepasningen.

Bestil tilbud på at flytte til Schweiz

Hvis du står overfor en flytning til Schweiz, kan vi hjælpe dig med at finde et kompetent flyttefirma med ekspertise i at flytte til Schweiz. Det eneste du skal gøre er at udfylde kontaktformularen her på siden, hvori du specificerer dine behov til en flytning til Schweiz. Hvad enten du skal flytte til Zürich, Bern eller måske Genéve, hjælper vi dig med at indhente tilbud fra op til fire forskellige flyttefirmaer. Dette er en service, er der uforpligtende og gratis for dig. Du vælger selv det tilbud, som du synes passer bedst til dine behov forud for din flytning til Schweiz.