Kundeservice

+45 3841 0344
Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
  • Gratis og uforpligtendeDet er 100% gratis og uforpligtende at bestille tilbud
  • Professionel dansk serviceVi matcher dig professionelt med relevante flyttefirmaer
  • Kun godkendte flyttefirmaerVi stiller høje kvalitetskrav til de flyttefirmaer vi samarbejder med
Så nemt er det...
1

Bestil tilbud

Benyt formularen til at beskrive din flytning.
2

Match

Vi matcher din beskrivelse med relevante flyttefirmaer.
3

Modtag tilbud

Du modtager tilbud fra op til seks forskellige flyttefirmaer - og kan vælge det bedste.

Collage Denmark

Har du tilbragt de sidste par år i udlandet? Har du arbejdet eller studeret, og er du ved at være klar til at flytte tilbage til Danmark igen? Læs med her og find ud af hvad du skal være opmærksom på når du flytter tilbage til Danmark.

 

Info om at flytte tilbage til Danmark

Som udenlandsdansker er der flere ting som skal ordnes, både før og efter man flytter tilbage. Noget af det første man skal gøre er at melde sin tilbagekomst så man kan blive registreret i folkeregistreret. Dette gøres personligt  på borgerservice i den kommune man flytter til.

For at blive optaget i folkeregistret i Danmark skal man have egen bolig eller et fast opholdssted, samt et gyldigt pas. Når man bliver registreret skal man også vælge læge, lægen skal være indenfor en bestemt afstand fra din bolig. Hvis man ikke selv ønsker at vælge læge, får man automatisk tildelt en. Når du har valgt læge, får du automatisk sendt dit sundhedskort.

Udover dette er der også andre praktiske ting der skal ordnes. Du skal fx melde din tilbagekomst til SKAT, det gør man ved at ringe ind til SKAT og tale med udlandsafdelingen. Dette skal også gøres ligemeget om du har indkomst fra Danmark eller fra udlandet eller fra begge.

Hvis du ikke på forhånd har noget job når du flytter tilbage til Danmark, skal du melde dig som ledig og jobsøgende, dette gør du på dit lokale jobcenter. Herudover skal man også huske, at hvis man ønsker at være medlem af en A-kasse og dermed få ret til at modtage dagpenge, skal man huske at melde sig ind i en, når man flytter hjem igen. Hvis du har arbejdet i et EØS land og været medlem af en dansk A-kasse inden for de seneste fem år, skal du skriftlig søge om optagelse, dette skal gøres senest otte uger inden din forsikringsdækning ophører i det pågældende land.

 

Hvad koster det at flytte tilbage til Danmark?

Prisen på din flytning tilbage til Danmark er stærkt afhængig af hvor du flytter fra. Hvis du fx flytter fra et land udenfor EØS, vil prisen typisk være højere. Dette gælder da transporttiden vil være længere og der vil dermed være flere udgifter forbundet med transporten, som fx benzin. Andre faktorer som spiller ind og som kan gøre prisen dyrer er hvis jeres flyttegods skal oversøisk, her er nemlig ofte nogle ekstra udgifter forbundet med transporten som skal betales.

Hvis man har købt bil i udlandet og tager den med til Danmark, skal den senest 14 dage efter du er flyttet tilbage, fremvises for SKAT. Her vil bilen blive vurderet og du skal betale en registreringsafgift af vurderingsprisen, når dette er gjort kan du få danske nummerplader på din bil. Om der skal betales told og moms af bilen afhænger af hvor du medbringer bilen fra, der er forskel på om du medbringer den fra et EU land eller et land uden for den europæiske union.

Andre omkostninger i forbindelse med en flytning er selve flytningen. Som tidligere nævnt er der ofte flere udgifter forbundet med en flytning som går ud over de danske grænser. Her kan der fx være told- og vejafgifter samt forsikringer under transporten, disse forsikringer kan godt være forskellige fra land til land og være svære at finde ud af.

For at undgå forvirring, vil et valg af et internationalt flyttefirma være en god idé. Flyttefirmaerne har styr på hvilke regler der gælder hvor og du vil dermed undgå at misse at betale nogle udgifter eller betale for meget for nogle. Udover dette har et flyttefirma styr på hvordan man bedst muligt vil kunne transportere dine ejendele, så det både sker effektivt og sikkert.   

 

Gode råd når du flytter tilbage til Danmark

  • Start med at få et overblik over hvilke praktisk ting der skal ordnes i forbindelse med din flytning, hvilke ting du skal have ordnet før og hvilke ting du skal have ordnet efter.

  • Husk altid at melde din tilbagekomst i folkeregistret, så du kan få ret til ydelser som fx gratis læge, skole til dine børn mm.

  • Det er også vigtigt at du får tilmeldt dig SKAT, så du ikke pludselig får et ordentligt skattesmæk.

  • Lav en liste over dit flyttegods, så den er klar til toldtjek

  • Hvis du har nogle ejendele opbevaret på fx et lager, husk at tage kontakt til virksomheden og aftal hvornår det passer at du kan afhente dette. Her kan du undgå at skulle betale for unødig opbevaring.

  • Husk altid at have styr på vigtige papirer, som fx tidligere lønsedler fra udlandet, skattebetaling, a-kasse mm. Dette er godt at have hvis der fx skulle opstå en situation, hvor du er nødt til at dokumentere at du fx har haft arbejde.

Hjælp til at flytte til Danmark

Har du lyst til at få hjælp til at finde det flyttefirma der matcher netop din situation, kan du udfylde vores kontaktformular her på siden, så hjælper vi dig med at indhente op til fire tilbud fra forskellige flyttefirmaer i Danmark. Det er en service, der er gratis og uforpligtende for dig. Det eneste du skal gøre er at skrive dine behov ved en flytning til Danmark i vores kontaktformular. Du vil herefter modtage tilbud fra op til fire forskellige flyttefirmaer. Du vælger selv det tilbud, der passer dig bedst.