Kundeservice

+45 3841 0344
Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

5 ting du skal huske når du flytter fra Danmark til udlandet

Find ud af hvilke ting du skal huske, når du flytter fra Danmark til udlandet

12. september 2014

Når man vælger at flytte til udlandet og skal være væk i mere end seks måneder, er der flere praktiske ting man skal huske i forbindelse med ens flytning. Her er der lavet en guide til hvordan du klarer din flytning så let som muligt.

 

 Guide Til Din Udlandsflytning Ny Ny

 

 

Undersøg hvad dit tilflytterland kræver af dig

Det er vigtigt at man undersøger hvilke regler og krav der er for dit tilflytterland. Flytter du til et land indenfor EU er der stor chance for, at du som dansk statsborger ikke behøver at søge om visum, da landene under EU kommissionen har indgået en aftale om dette. Dog kan der være lande, som kræver at du laver en registreringsattest når du flytter til landet. Dette er oftest gratis og af formelle hensyn. Man skal altid huske at have et gyldigt pas med sig, et som også er gyldigt i længere tid, efter du er ankommet til landet.  

Flytter du til et land udenfor EU, bliver der oftest krævet mere af dig. Her skal der søges om visum til opholdstilladelse, hvor man også skal huske at søge om arbejdstilladelse, hvis man skal arbejde i landet. Hvis man ikke skal arbejde i landet eller stadig er jobsøgende, skal man oftest kunne dokumentere at man kan forsørge sig selv, mens man er der. Det er også vigtigt at undersøge, om det anbefales at du får vaccinationer mod sygdomme, som ikke findes i Danmark og som kan blive skadelig for dig.

Læs mere om hvilke regler der gælder for specifikke lande under fanen: Udlandsflytning

 

Find ud af hvad du gør med bolig, både i DK og i udlandet

Noget af det første man skal gøre sig overvejelser om, når man vælger at flytte til udlandet er, hvad man gør med hensyn til bolig. Her skal der både tages stilling til at finde en bolig i udlandet og hvad man vil gøre med sin bolig i Danmark

Først er det vigtigt at sikre sig, at man har en bolig i sit tilflytter land. Hvis man flytter derned pga. et jobtilbud, har arbejdet måske allerede sørget for bolig til dig. Hvis dette ikke er tilfældet er det en god idé at tage fat i nogle ejendomsmæglere i landet, som kan hjælpe en med at finde aktuelle boliger, som kan opfylde ens behov.

Det andet der skal tages stilling til er at finde ud af, hvad du skal gøre med din bolig herhjemme. Hvis du allerede nu ved du flytter til udlandet for en begrænset periode på fx 2 år, vil det være oplagt at fremleje sin bolig herhjemme, så man har noget at komme tilbage til og samtidig undgår man at sidde med dobbelt husleje. Hvis man er væk i en ubegrænset periode, kan det være man skal overveje at sælge sin bolig.

 

Få styr på hvad det offentlige kræver af dig inden du flytter

Når man flytter til udlandet er der flere praktiske ting der skal ordnes. Disse ting er godt at få ordnet inden man flytter. Dette er en fordel, da du kan få hjælp til evt. spørgsmål og hvis der skulle opstå tvivl.  

  • Flyt din adresse til dit tilflytterland. Dette gøres i folkeregistret i den kommune du flytter fra

  • Registrere dig som udrejst i det danske CPR-register

  • Skriv dig på Danskerlisten

  • Hvis du skal arbejde i udlandet, skal du tjekke hvilke regler der gælder for de dagpenge og den pension du har optjent i Danmark.

  • Tjek hvilke skatteregler der gælder i landet

  • Find ud af hvilken Sygeforsikring du har. Når du flytter til udlandet er du ikke længere sikret af den danske sygeforsikring når du flytter til udlandet. Det blå sygesikringskort vil være gældende i EU/EØS landene, hvilket vil sige at du har krav på samme behandling som de lokale. Her skal man bemærke at denne behandling nødvendigvis ikke er den samme, som vi har i Danmark og du kan risikere selv at skulle betale. For at undgå dette, er det en god idé at undersøge hvilke rejseforsikringer der kan være aktuelle.

 

Find ud af hvordan du får transporteret dit flyttegods til udlandet

Når du har fundet bolig i udlandet, skal du finde ud af hvad du skal gøre med dine møbler og ejendele. Flytter du ned til en møbleret bolig og er det for en begrænset periode, vil det nok ikke være nødvendigt at flytte så mange af din ting med. Hvis det er en delvis møbleret bolig eller helt umøbleret bolig, vil det være nødvendigt at få flyttet sine møbler. Her anbefales det at finde et internationalt flyttefirma, som har erfaring med udlandsflytning. De vil, udover at have styr på selve flytningen og transporten, også have styr på hvilke regler der gælder for flytning til det pågældende land. Disse regler kan inkludere vej- og toldafgifter samt forsikring af dit flyttegods.  

 

Det første du skal gøre når du er i landet

Når du endelig har fået klaret din flytning og er ankommet til landet, anbefales det at få ordnet nogle bestemte ting som noget af det første.

  • Få oprettet en bankkonto. Med en udenlandsk bankkonto bliver du ikke begrænset af et maksimumbeløb, som du må hæve og bruge om måneden. Udover dette er det også en fordel så du undgår at skulle betale afgifter, samt det vil være mest praktisk, når du skal modtage løn, betale regninger mm.

  • Få et udenlandsk simkort med et udenlandsk telefonnummer. På denne måde slipper du for at betale dyre regninger når du skal ringe.

  • Få installeret internet i din bolig, så du kan komme i kontakt med omverden og den kan komme i kontakt med dig. Dette er også nødigt når du skal tjekke netbank mm.